Platformed myte biopolitikk såkalla skarlagensfeber

Eg gjekk nok eingong inn eit spennende vindauge, enten skjedde dette forut for greia ovenfor, eller etterpå, neppe samtidig. Benken stod slik da eg entret vindauget. Eg gjekk så bortover på gulvet. Etter noko tid stod eg nok på gulvet.

Vindauget var kanskje igjen. Eg trudde nok at eg lukket det.
Eg fikk den avmonterte toppen av sløydbenken i hovudet. Vindauget stod nok etter dette på glytt. Eg meiner eg høyrte stemmene til tre andre. Evt fire viss den fjerde kom heim frå ungdomsskulen i Strandebarm. Eg var i etterkant hissig og oppfarende og kan ha mistenkt at nokon ga benken eit puff via vindauge. Det vart krangel. Alt dette for å avkrefte «Leiar» karakteristikken. Ein kan manipulere data, men det er ingen 1:1 mellom karakteristikk og virkelighet.
Vindauget stod på glytt. Ingen var einige med meg. Kanskje har dette skjedd etter «leiar» karakteristikken. Eg berre hevder situasjonen var ikkje eineståande.

Året etterpå skjedde dette. Den eine vedkommende slenger med fullt overlegg ein basket i hovudet på meg i dei andres påsyn. Alle dei tre andre var der, iallfall gutane, men eg minnest vel den dag i dag at og jenta var der. Kanskje før, kanskje samtidig, evt etter.

Eg fikk ball i nesa/panne og blødde iallfall naseblod. Dette skulle eg berre være klar over: dette beviste. På inneværende tidspunkt skulle det vel bevise uskyld. Det er ein merkelig måte å bevise uskyld på. Men la gå, det vart sagt. Og aldri kan ein konkludere mtp det som har skjedd etterpå i form av å avklare basert på nokon av dei tilstedeværende aktive sitt vitnemål. Og slik ser eg det.

One thought on “Platformed myte biopolitikk såkalla skarlagensfeber

Leave a Reply